Kommunikationsmetoder

Der er mange Kommunikationsmetoder og løsningen på problemer ift. den indbyrdes kommunikation, er først og fremmest at lære at tale sammen, og at tale sammen vil først og fremmest sige at lære at lytte – at lytte til det partneren siger, overveje det, give det noget tid til at bundfælde sig, mærke hvordan man får det følelsesmæssigt, og svare på det, der bliver sagt.
Ofte er maskingeværet allerede lagt parat, og så bliver der fyret en salve af ift. MIT synspunkt, så der bliver egentlig ikke lyttet.
Der bliver bare ventet på muligheden for at komme med ”mit”, ventet på at kunne forsvare sig, angribe, overbevise.
Man skal turde – at give slip på rettigheden til at ha´ ret!
I stedet skal man forsøge sig med nysgerrigheden – hvordan opleves situationen derovre på den anden side, hvorfor mon min partner reagerer sådan, hvad tænker han eller hun, hvordan ville han eller hun gerne mødes af mig. . .
Hvis man bruger tiden på sit eget , mister man muligheden for at få indsigt i sin partner, men faktisk også muligheden for en større selvindsigt.
Mange tror fejlagtigt, at partneren kan gætte deres behov, så de fortæller ikke , hvad det er de føler, og hvilke ønsker de har dybest inde, og så bliver det rigtig vanskeligt at imødekomme dem, bl.a. fordi vi ofte giver det til andre, som vi selv ville have behov.
Så fortæl! Hvad tænker du, hvad føler du, hvad ønsker du.

Change your words, change your world. Andrea Gardner

Problemer er udvikling og bag ethvert problem ligger et ønske.
Så flyt fokus fra det du ikke ønsker – brok, kritik, tavshed – til det du ønsker.
Sig højt hvad du ønsker dig ! En bedre kommunikation, mere samvær, flere kys osv., din partner kan ikke gætte det. Så fokuserer du mest, på alt det vedkommende gør galt, så er det næsten sikkert, at du ikke får hvad du ønsker, men kun modstand og kamp.
Et eksempel kunne være: ” Jeg synes altid, du kritiserer mig og brokker dig, når vi skal samarbejde.”
Det kunne i stedet lyde : ”Hvordan kan vi tale sammen og bevarer samarbejdet, selvom vi ikke er enige ?”
Det handler om at være nysgerrig, undrende og imødekommende , og forsøge at finde ud af, hvad der sker hos modparten. Og samtidig være åben om dine egne behov og følelser, så det ikke bliver en gætte konkurrence.

Læs mere her om vores kommunikationsmetoder

Der er mange konkrete metoder ift. kommunikation, i denne forbindelse vil jeg kort nævne enkle.
Du kan f.eks. øve dig i, at blive på din egen banehalvdel og brug ordet ”jeg” .
Det er altid legalt at fortælle , hvad episoder gør ved dig, men knap så legalt at fortælle hvordan din partner er, eller placere skyld hos vedkommende for diverse episoder.
Det kan f.eks. være du er irriteret over at din partner ikke giver besked om, hvornår vedkommende kommer hjem.
Her kan man så formulere det som en kritik : ”Du er også bare ligeglad med mig , du hører aldrig efter hvad jeg siger og så vælger du altid at blive hængende på arbejdet, når du ved jeg har brugt så lang tid på maden”.
En anden version kunne lyde :” Jeg har oplevet, at du den sidste måned ikke er kommet hjem efter arbejdstid. Jeg bliver urolig og faktisk også ked af det, jeg får en følelse af, at jeg ikke har betydning for dig. Kunne du ringe, hvis du er mere en ½ time forsinket ?”
Den sidste version omhandler det samme, men her er en ”forbrugeroplysning” til partneren om, hvordan det føles at vente hjemme.
Der er ingen tolkninger og postulater om, hvorfor han /hun nu gør som vedkommende gør.
Dybest set ved vi jo ikke, hvad der er bevæggrunde for vores partners handlinger, ofte tolker vi ud fra det filter, det mønster vi er påvirket af, som er bygget op helt fra barndommen, men det kan handle om noget ganske andet, eller være helt ude af proportioner.

Forsøg i stedet at bruge metoden med det emotionelle sprog:
1 ” Når du gør/siger ……”
2 ” Så føler jeg …..”
3 ” Jeg har brug for ….”
4 ” Vil du gerne …”
En meget enkel metode. Naturligvis kræver det øvelse, for vores gamle vaner og følelserne tager jo tit over, men jo oftere man forsøger sig, jo nemmere bliver det jo at stoppe eskaleringen af konflikten og kampen mellem jer eller den tavshed der ligger som en dyne over jeres samvær.

Vær opmærksom på at dit sprog kan trappe konflikten op eller ned og bevar dialog fremfor diskussion.

Sæt dig ind i konflikttrappen og øv dig i at afdække , hvilket trin på trappen du står på. Har du f.eks. “personificeret konflikten ” eller er du på trinnet ” skabe fjendebilleder”. Kom op i helikopter perspektiv eller endnu bedre : øv jer samen, så I kan hjælpe hinanden med at afskaffe fjendebillederne.

Det nonverbale kropssprog har også stor betydning, I kan derfor med fordel forsøge at være opmærksomme på, alt det I får sagt, uden at sige noget !
Når man kender hinanden så godt, så stopper kommunikationen ofte før den overhovedet er gået i gang – med et blik, en rømmen, rysten på hovedet eller når den ene vender sig om og måske endda går og lader sin partner tilbage i et kaos af følelser.
Læg mærke til kroppen, øjnene, stemmen, tonefald, betoninger af det der bliver sagt og indirekte meddelelser, og læg især mærke til alt det du fortæller din partner uden ord, måske påvirker du selv kommunikationen , så du ikke får den kontakt du ønsker .

Du kan læse mere om andre behandlingstilbud, konsulentbistand, kurser og foredrag f.eks. ift. kommunikation på min anden hjemmeside: metteturms.dk.