Menu
6
Der findes ikke andet end kærlighed. Det er den der får jorden til at dreje og holder stjernerne på plads på himlen - Paulo Coelho
7
5
1
3
Forandring og udvikling giver mulighed for at skabe det parforhold I drømmer om
4
Bag kritik og bebrejdelser ligger altid længslen efter et trygt parforhold baseret på nærvær og kærlighed

Kærlighedens fem sprog

Kærlighedens har mange sprog

Der er mange måder at udtrykke sin kærlighed på.

Ofte vil vi være tilbøjelige til, at give kærlighed i den form, som vi selv ønsker at modtage.

Hvis vi selv ønsker at få ros og kærlige anerkendende ord, så er det som regel også på denne måde, vi viser partner at vi holder af ham eller hende.

Men er det så også det vores partner ønsker ?

Via mine erfaringer i Parterapi København oplever jeg ofte, at den ene eller begge parter ikke føler, at deres partner giver dem tilstrækkelig opmærksomhed og kærlighed. Og det er jo ikke så underligt, at det føles sådan, hvis kærligheden kommer til udtryk i et sprog, som man ikke ønsker.

Køber din partner blomster eller dyre gaver, mens du går og higer efter og savner anerkendende ord – for det du er, det du gør og den måde du ser ud på, betyder at I vil  tale forbi hinanden.

Med oversigten herunder kan du blive mere klar på, hvilket sprog der er vigtigt for dig, og forsøge om du kan genkende din partner i de fem sprog.

Hvad er det, der afgør, hvornår du føler dig elsket og værdsat ?

Hvad skal der til, for at du føler dig mødt, forstået, anerkendt og virkelig elsket ?

I vores barndoms familie kan vi have mange forskellige oplevelser med os, som præger den måde vi i dag giver udtryk for kærligheden.

Hvordan var din far og mor, roste de hinanden eller var der kritik, kulde og tavshed. Så du dem kysse, kramme, give et klap i bagdelen eller . . . .

De erfaringer I begge har med jer, kan være med til at have udviklet det kærligheds sprog du har i dag, og vha. processen hos Parterapi København kan I begge blive afklarede med, hvad jeres egne og jeres partners behov er, og hvordan det kan imødekommes på den bedste måde.

Uanset hvordan det fungerer for jer som par lige pt, så kan kærlighedens sprog udvikles, f.eks. kan I begge sørge for at sætte ord på, sig hvad I har behov for : ”jeg har brug for, at du påskønner og fortæller mig, når du bliver glad for, at jeg har ryddet hele huset op”

Bed om det, du gerne vil ha`!

 

Kærlighedens fem sprog – affektion kan vises på mange måder

1/ Ros, bekræftelser, anerkendende og kærlige ord.
Anerkendelser på dette sprog kan omhandle alt ved din partner fra det fysiske som udseendet, personligheden som karaktertræk du holder af ved vedkommende til følelsesmæssige evner og konkrete handlinger og præstationer.

2/Tjenester, hjælp og praktisk støtte.
her kan det også være alt muligt fra små til større ting – som f.eks. at lave en kop kaffe til hinanden, rydde op og gøre omgivelserne lidt hyggelige, tage opvasken eller overraskelser som en kæresteweekend. Der er mange muligheder lige fra de praktiske dagligdags små ting til arrangementer der kræver en større indsats og et større engagement.

3/Gaver.
Det kan være både små og store gaver, hjemmelavede ting eller en blomst fra haven. Det handler ikke om værdien i form af prisen på gaven, men værdien den har, fordi din partner har gjort sig umage med at finde det rette, taget langt for at hente netop dette til dig, husket at det er lige præcis den blomst du holder af, eller hvad det nu måtte være.

4/Tid sammen og prioritering af hinanden.
Vi er ofte alle så optaget, og har så mange ting der skal gøres i hverdagen, så det at afsætte tid til hinanden trods tidspresset er virkelig en prioritering, der viser at vi påskønner samværet.

Hvilke aktiviteter vi vælger at foretage os sammen, er ikke så væsentlige, det kan være alt fra at flyde i sofaen og se tv sammen til at dyrke en sjov hobby.

Uanset valget af aktivitet, så handler det om, at huske at give hinanden noget tid sammen og den udelte opmærksomhed der gør, at vi kan mærke hinanden og mærke at vi selv betyder noget for partneren.

5/Fysisk kontakt og sex.
Berøring er en væsentlig og grundlæggende del af kontakten mellem et par – alt fra at holde i hånden, sidde tæt, kærtegne, kramme eller have sex.

Den fysiske kontakt er både et tegn på samhørighed og en kilde til velvære, glæde og lykke, ikke mindst fordi, der i kroppen udløses stoffet oxytocin, som gør os både rolige og glade.