Utroskab og Jalousi opstår ikke ud af den blå luft. Der er altid en historie før utroskaben, og det er ofte dårlig eller manglende kommunikation, jalousi, mangel på nærhed og sex og intet fællesskab at samles om.
Når man ikke føler, at man bliver mødt af sin partner, bliver hørt og forstået og helt konkret mangler intimitet og sex, så åbner man døren på klem til andre muligheder, og så opstår de!
Alle har behov for at blive anerkendt og bekræftet, og desuden have nærhed med et andet menneske.
Selvom den ene part i forholdet har været den aktive ift. at have en affære med en anden, så er begge parter en del af årsagen til, at det overhovedet er kommet så langt.
Løsningen er her, at begge hos Parterapi København tager del i opklaringsarbejdet af, hvor intimiteten, lysten og længslen blev af.
Begge har et ansvar for at finde ud af, hvordan de har bidraget til, at der er opstået et tomrum og en distance, der hvor forholdet skulle være aller mest tæt.
Ligesom de også begge, sammen og hver for sig, må finde ud af, hvordan de i fremtiden kan sikre at troskaben, nærheden og sexlivet bevares og jalousi undgås. Det kan tage tid, den forurettede part er såret dybt og oftest meget vred.
Men ud over dette er der naturligvis først og fremmest et stort arbejde, for den som er blevet svigtet, i på sigt at kunne tilgive og genvinde tilliden.
Utroskab og tab af parforholdet er noget af det som rammer os hårdest her i verden, og som gør at vi virkelig føler tæppet bliver revet væk under os.
Det kræver i høj grad, at man får mulighed for at sige alt det, som man er fyldt af, hvilket kan være svært i et utrygt forum, hvor man måske er vant til, at blive angrebet eller mødt af en mur af tavshed og afvisning. Samtaler der foregår hos Parterapi København giver den trygge forudsigelige ramme, der skal til, for at turde møde hinanden mere åbent.
Har I brug for hjælp til at genfinde hinanden, så ring til mig på: 40583914 eller skriv til mig på: mette.turms@gmail.com og få mere at vide om, hvordan I skal komme videre efter tillidsbrud
Parterapi giver mulighed for at skabe et trygt rum, hvor man kan tage det sårbare emne op og få hjælp til at få sat ord på alle de vanskelige følelser utroskaben har skabt og endelig få redskaber til at komme videre – enten sammen eller hver for sig.
” Ting tager tid !”. Især denne situation.
Det kræver lang tid at erfare at genvinde trygheden i forholdet, slippe jalousi og turde tro på, at man kan stole på sin partner igen og mod til at forsøge.
Partneren må acceptere i en lang periode at skulle stille op, for på forskellige vis at overbevise om, at vedkommende virkelig er der, og at man kan regne med ham/hende.
Hos Parterapi København kan begge parter få den fornødne støtte til at se konsekvenserne i øjnene.