Få hjælp til jeres Intimitet & sexualitet hos Mette Turms på Nørrebro, Østerbro og resten af København
Fra afstand til nærhed og sexualitet
Mange par kan opleve, at de udmærket kan begå sig på arbejdspladsen, i fritidslivet eller andre steder, men når det så kommer til det nære forhold, bliver det ofte svært at kunne være i det og åbne sig og kunne give sig hen.
Den følelsesmæssige nærhed og den fysiske intimitet er fundamental i samværet med netop vores partner. Som mennesker er vi dybt afhængige af, at få denne form for opmærksomhed og kontakt. Hele vores nervesystem er indrettet efter, at vi jævnligt får oplevelser der stimulerer den del af nervesystemet som skaber ro og balance i vores organisme.
Nu vil jeg jo nødig reducere kærligheden til at være noget rent biokemisk, for jeg mener bestemt ikke kærligheden kan sættes på formel, men det er dog tankevækkende, at vores organisme oversvømmes med oxytocin, når vi oplever nærhed. Det kan både være nærhed i form af den psykiske slags – en god snak, et blik, et smil eller den fysiske- et kram, holde i hånden eller det ultimative at elske.
Stoffet oxytocin nedsætter vores stress i kroppen og giver os en følelse af velvære og glæde, så det er et stof, der giver både livsglæde og livskvalitet.
Der er lavet forskning, der viser at spædbørn der ikke har fået fysisk omsorg, i yderste konsekvens kan dø af det. Læs f.eks. bogen ”Hvis du ikke rør mig, dør jeg”.
Nu er det naturligvis ikke så voldsomt i et parforhold, og dog, så er der jo noget indeni os, der dør, hvis vi ikke oplever at blive set og hørt.
At blive mødt med et knus og et kys, når vi kommer hjem eller når livet går os imod, det skulle gerne være en del af den gave det er, at være i et forhold. At kunne blive lyttet til og rummet, både når vi er opkørte over vanskelige ting, men også ved det ting der glæder os. ” En glæde delt, er dobbelt så stor, en sorg delt er kun halvt så stor”.
Hos Parterapi Kobenhavn er det min erfaring, for mange par kan det være svært at bevæge sig ind i denne intimitets zone, fordi en eller begge gennem opvæksten har oplevet en tilknytning til deres forældre, der har været svingende eller decideret fraværende. Har man derimod oplevet at ens forældre var til rådighed, når man havde brug for det, og kunne opfylde ens behov og give fundamental tryghed, så vil det afspejle sig i evnen til senere hen, at kunne knytte sig til andre på en naturlig, let og kærlig måde.
Par der har spøgelser med sig fra fortiden i form af forældre, der ikke har været i stand til at give kærlighed, vil hurtigt opleve utryghed og mistillid og tolke forskellige signaler forkert.
De vil undgå nærhed, men er de ikke bevidste om de grundlæggende sammenhænge, vil deres begrundelser for at trække sig på forskellig vis, ofte være hentet fra mere konkrete argumenter som f.eks. arbejdet kræver mig, jeg kan ikke nå mere/jeg har ikke mere energi til dig, når jeg kommer hjem. Jeg skal liiige være færdig med ombygningen, så kan vi ….. o.s.v. o.s.v
Når man tidligere har oplevet ikke at blive anerkendt og elsket, så vil man ubevidst frygte afvisningen og genoplevelsen af disse følelser, hvis man får nogen for tæt på. Man har derfor ofte en følelse af kun at blive elsket ”på grund af ” og ikke ” på trods af”, det sidste er, hvad man vil kalde ubetinget kærlighed: ”selvom jeg er grim, langsom, fjollet…. elsker du mig så. Eller elsker du kun mig, når jeg påtager mig ansvar, er klog og ordner al ting?
Mange mennesker føler sig grundlæggende ikke værd at elske, hvis de ikke præsterer og gør noget for andre. De føler kun, de bliver elsket på grund af det de gør, ikke den de er.
Sådanne mennesker vil gå rigtig langt, og vil efterhånden opgive deres grænser og deres integritet, og det gavner faktisk ikke forholdet. De mister sig selv ,efterhånden som det ene grænseløse kompromis efter det andet tårner sig op, de mister deres selvrespekt og efterhånden også partnerens respekt.
Det sunde udviklende og givende forhold er skabt af to selvstændige individer, som både kan finde ud af, at sige ja og nej, være sammen og hver for sig.
Det drejer sig om, at tage ansvar for sig selv, som det menneske man er, og naturligvis også ansvar for det fællesskab man er en del af. Det er to komplementære størrelser, og for nogen er det ukendt og ikke tilladt, at drage omsorg for sig selv, men det er faktisk ud af dette, overskuddet til fællesskabet vokser. Man kan ikke hælde vand fra en tom kande.
Hvis tingene ikke fungerer, så oplever vi den mest markante følelse af ensomhed sammen med vores nærmeste, ikke når vi er alene!
Mennesker der ikke evner nærheden, vælger ofte et liv, hvor de er uafhængige, og lægger meget vægt på, at de ikke føler sig for bundet af nogen og at deres partner desuden heller ikke er afhængige af dem.
De går derved glip af det man kalder ”sund afhængighed”, som er den balance der er i et godt og naturligt parforhold mellem par, som er i stand til at gå ind i nærheden og samtidig bevarer deres integritet.
Som regel er der en af parterne i forholdet, der er bedre til det med nærhed og intimitet end den anden. Så løsningen på at fastholde det eller opnå det er, at denne partner insisterer på at blive ved! Blive ved med at forsøge at opnå intimiteten og fastholde sexlivet, tale om det der er svært her, afprøve – igen og igen og igen, indtil det ikke længere føles så svært, akavet, unaturligt eller farligt, for den anden eller dem begge. ” Små sikre synlige succeser” og efterhånden vil man blive bedre og bedre, fordi det ikke længere føles så svært.
Få et fælles sprog for seksualiteten. Hvis sexlivet halter, så tal om det! Find ud af sammen, hvad det handler om.
Hos Parterapi København kan jeg hjælpe begge parter med at få sat ord på følelser og oplevelser,så der bliver lukket op for problematikker og årsager : skyldes det træthed, stress, skænderier og manglende intimitet generelt, udseendet, sygdom eller andet.
Sæt ord på problemet, så det føles mindre farligt, så får man afstemt forventningerne, og så kommer sexlivet tilbage, hvis man virkelig ønsker det.
Det handler om at se dette som et fælles projekt, hvor man sammen overvinder en fjende, som er distancen og aleneheden.
At hjælpe hinanden med både at fastholde de grænser man har, som sikrer ens integritet og overvinde dem som er begrænsende, er også en del af processen, for kan man ikke fastholde sine grænser og sige et ærligt ”nej”, har man også vanskeligt ved at komme med et ærligt ”ja”.
Afprøv hvad der virker, gå efter de oplevelser , hvor man nemmest kan mærke nærheden og intimiteten og udvid efterhånden ”terrænet”.
Ind imellem kan det måske også være nødvendigt at, opsøge professionel hjælp for at få en større indsigt i, hvad det er, der gør, at man afholder sig fra at gå for langt ind i nærheden.
.
